SIDELÆNS TÆNKNING
Papa Sierra arbejder med sprog, grafisk præsentation og design. Vi tilbyder kreative løsninger til virksomheder og private.
Vi sværger til kvalitet, omhyggelighed, ordentlighed og sidelæns tænkning.
Hvad betyder det sidste, spørger du?
Vi aner det ikke, men det lyder fedt.
Måske noget med at vi tænker knapt så lineært, stopper op, kigger til siden, får øje på et eller andet særligt, får en fed idé, lytter til ham eller hende, går en lille omvej.
Selvom Papa Sierras fødder vender fremad, og vi har en god ide om, hvor vi skal hen, har vi fokus på turen, rejsen. Den tager vi sammen med dig, vores kunde. Vi har gode øjne, store ører og lette skridt. Og så går vi langt for at nå frem til et godt resultat.


Samarbejde
Kvalitet kommer ikke af sig selv. Vi påtager os ikke engang det fulde ansvar for et godt resultat. Vi gør, hvad vi kan, men vi har brug for dig.
Det er DIT projekt. Fortæl om det, diskuter det med os, leg med mulighederne. Vi lover at lege med.
Bær også over med os, når vi siger:
Sig det lige igen?
Har du overvejet at gå den vej?
Kan man vinkle det lidt anderledes?
Vi er ret omhyggelige og insisterende.
En halv løsning er… ja, en slags løsning, men halv er den sgu.